|
|
|
REGNSKOVENS MENNESKER
Tropiske regnskove er hjemsted for stammefolk, som er afhængige af deres omgivelser med hensyn til føde, husly og medicin.
I dag lever kun meget få stammefolk helt traditionelt. De fleste er blevet tvunget væk af fremmede bosættere eller er blevet
tvunget til at opgive deres livsmåde af regeringen.
Amazon området giver de bedste vilkår for de tilbageværende stammefolk, selvom også disse mennesker er udsat for virkningerne
af det moderne samfund. De bruger fortsat skoven til jagt og indsamling af fødeemner og andet brugbart, men de fleste
indianere, som disse mennesker kaldes, dyrker forskellige afgrøder (bananer, maniok og ris). De anvender almindelige
køkkenredskaber (fx metal potter, pander og andet køkkentøj), og de tager regelmæssigt til byernes markeder med deres
fødevarer og andre varer. Disse mennesker kan stadig lære os en masse om regnskoven. Deres viden om medicinske planter, der
kan bruges til at helbrede sygdomme, er helt særlig, og de har en meget fin forståelse af økologien i Amazon regnskoven.
I Afrika er der indfødte regnskovsfolk, som kaldes pygmæer. De højeste blandt disse mennesker bliver sjældent over 150 cm.
Deres beskedne højde sætter dem i stand til at bevæge sig rundt i regnskoven mere effektivt end høje mennesker.
Skrevet af Rhett A. Butler. Oversat af Mette Engelbrecht.
|
|