Dansk



LANDBRUG I REGNSKOVEN

Hvert år ødelægges flere tusinde kvadratkilometer regnskov for at gøre plads til landbrug. Der er to grupper, der især er ansvarlige for at omdanne regnskov til landbrugsjord, og det er de fattige bønder og de store virksomheder.

De fattige bønder i store dele af verden er afhængige af at rydde regnskov for at kunne ernære deres familier. Uden adgang til bedre landbrugsjord må disse bønder brænde mindre områder af skov af. Derefter kan det ryddede område dyrkes i nogle år, inden jorden er blevet for udpint og uden næringsstoffer. Bønderne tvinges derefter til at finde ny skovområder at dyrke.

Landbrugsvirksomheder er med til at fjerne mere regnskov end nogensinde før især i Amazon området, hvor store regnskovsområder omdannes til soyabønne bedrifter. Nogle eksperter mener, at Sydamerika en skønne dag vil have landbrugsområder, der er så store, at de kan konkurrere med arealerne i USAs midtvesten. En stor del af dette landbrugsareal vil blive skabt på bekostning af regnskov i Amazon området.




Skrevet af Rhett A. Butler. Oversat af Mette Engelbrecht.




Dansk | Ophavsret | Fotos | Engelsk / English | PDF

©2007 Rhett Butler