Dansk



UDDANNELSE KAN VÆRE MED TIL AT REDDE REGNSKOV

Uddannelse er en kritisk faktor, når man taler om at redde verdens regnskove. Det er vigtigt, at man har øje for skønheden og forstår betydningen af disse skove, og dermed får lyst til at være med til at beskytte dem. Uddannelse i miljø er nødvendig ikke blot i de vestlige lande men også i de lande, der har regnskov fx Bolivia og Madagaskar.

I de vestlige lande må vi indse vores rolle i forbindelse med tab af regnskov. Køber vi bestemte træprodukter som mahogni, bidrager vi til at fælde dem. Hvis vi som forbrugere kan gøre en indsats for at lære om miljøet, kan vi også indse, hvad det er, vi mister, når regnskoven forsvinder. Vi kan ligeledes træffe beslutninger om at købe produkter og støtte bestemte virksomheder og organisationer, som bakker op om regnskoven.

I lande med regnskov ved de lokale indbyggere ikke altid, hvorfor regnskov er vigtig. Via uddannelsesprogrammer kan disse mennesker lære, at skovene for eksempel sikrer rent drikkevand, og er hjemsted for planter og dyr, som ikke findes andre steder i verden. Få børn på Madagaskar ved, at lemuren ikke findes i Amerika. De bliver rigtig glade, når de finder ud af, at lemuren kun lever på Madagaskar.




Na Rhett A. Butler

Skrevet af Rhett A. Butler. Oversat af Mette Engelbrecht.




Dansk | Ophavsret | Fotos | Engelsk / English | PDF

©2007 Rhett Butler